Din computer er irriterende langsom

gds11

De kender situationen. Du har lige noget du skal have ordnet på computeren, men der er noget der bremser dig. Din computer tager noget, der minder om et år om at starte op, og når den så endelig er i mål, står du tilbage med super langsomt internet. Det er spøjst, for din computer har mindre end et år på bagen. Hvordan kan det nu være? Læs videre her.

Malware er din computers udgave af en dødbringende sygdom

Hvis din computer ikke virker helt som sig selv, så kunne du faktisk stå overfor et malwareproblem; og der er nærmest intet, der kan gøre din computer langsom som malware. Man kunne sige, at malware på en computer på mange måder er din computers udgave af en dødbringende sygdom. Der findes gudskelov forskellige tiltag, som du selv kan foretage for at forbedre din computers generelle helbred.

computer

Installer et godt antivirus program

Hvis du ikke allerede har et antivirus program, skal du som det allerførste, sørge for at få downloadet et. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge dine hårdt optjente penge på et spritnyt antivirus program (selvom det selvfølgelig giver dig den bedste beskyttelse). Der findes faktisk en hel del gode gratis programmer, som du nemt kan downloade, og installere på din computer. Sørg blot for at gøre dit fodarbejde, så du ikke downloader noget fra en mistænkelig kilde; folk får nemlig ironisk nok ofte malware på deres computer, når du downloader et antivirus program fra en suspekt hjemmeside. Når du først har fundet et godt antivirus program, skal du dernæst sørge for jævnligt at opdatere det, så du altid har du seneste virusdatabase. Kør dernæst regelmæssige planlagte skanninger, f.eks. en ugentlig skanning af dit system burde være tilstrækkeligt.

Pas på hjemmesider, som du ikke kender

Et kerneelement i at holde din computer malwarefri er, at være varsom når du er på nettet. Selv om google fanger mange af de værste sider, så findes der mange farlige hjemmesider, der stadig slipper igennem nåleøjet. Så vær forsigtig; sørg for at de hjemmesider, som du besøger har et gyldigt sikkerhedscertifikat. Hvis du f.eks. har vennerne på besøg, og i skal en tur på nettet for at finde billige billetter til jeres næste herretur til udlandet, så hold jer for så vidt muligt til de officielle hjemmesider, som har et godt renommé; eller hvis dig og dine venner f.eks. er ved at lægge planer til en episk fest, så er det en god idé, kun at bruge de autoriserede sider, der jo ofte har kundeanmeldelser.

virus

Download fra lovlige kilder

Når du surfer på nettet bør du for enhver pris undgå at downloade piratkopieret materiale, der rigtig ofte er smækfyldt med malware. Det er jo for det første ulovligt, men åbner desuden også døren for hackere, malware og andet skidt.

Brug mere end én adgangskode

Beskyt altid dine personlige oplysninger med stærke adgangskoder, og helst mange af slagsen. Det er en rigtig dårlig idé, at bruge den samme adgangskode til alle dine konti. Hvis din e-mail, Facebook og bankkonto alle har den samme adgangskode, vil det gøre arbejdet meget nemmere for eventuelle hackere, der i værste fald kan overtage din computer eller endda tømme din bankkonto. Brug derfor en række forskellige stærke adgangskoder (bland store og småbogstaver, tal og f.eks. et ord)for at minimere risikoen for dette.

Konklusion

Installér et godt antivirus program og vær forsigtig; så går det hele nok. Hvis uheldet alligevel skulle være ude, så er en sidste udvej, at geninstallere dit operativsystem. Dette vil fjerne den uønskede malware permanent, og give dig en frisk start. Det er selvfølgelig en ekstrem løsning, som du kun skal bruge hvis ovenstående ikke virker; og forhåbentligt går det ikke så vidt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *