Ting du bør have styr på, inden du medbringer din hund til udlandet

gds11

Skal du på forretningsrejse til udlandet, og har du besluttet dig for at medbringe din hund? Så er der en række vigtige ting, som du bør sætte dig ind i og have styr på inden. Læs med her, og få en guide over de vigtigste ting, som du bør have styr på inden.

 

Hundepas

I alle lande i EU er det et lovkrav, at din hund har et EU-selskabsdyrspas. For at få et dyrepas skal du kontakte din dyrelæge. Passet tager ikke lang tid at få lavet, og du får det i de fleste tilfælde allerede med hjem på dagen, hvor du har bestilt en dyrlægetid. Dog skal hunden altid medbringes på klinikken, da dyrlægen skal aflæse hundens id-mærkning, inden passet kan udstedes.

 

Hvad enten du blot skal have din hund med til Sverige eller andre steder i Europa, så er det de fleste steder stadig et krav, at din hund er vaccineret mod blandt andet rabies. Derfor er det super vigtigt altid at tjekke op på vaccinationsreglerne for hunde i det land, du ønsker at rejse til, således at du undgår problemer ved grænsen og vigtigst af alt også undgår, at din hund bliver syg under rejsen.

 

Du bør derfor også altid at tjekke op på din hunds vaccinationskort i god til, da de fleste vaccinationer skal gives omkring 3 uger inden afrejse. Derudover skal man også være opmærksom på, at de fleste vaccinationer først må gives, når din hund er minimum 12 uger gammel. Er din hund stadig en lille hvalp, så er det altså derfor ikke muligt at medbringe den de fleste steder.

 

Transportbur

Vælger du selv at køre til din ferie eller forretningsrejse i udlandet, så er der en række regler for, hvorledes og hvordan din hund skal transporteres og være fastspændt. Kører du selv, så skal din hund enten være fastspændt med en hundesele eller være i et transportbur.

 

Derudover er det et krav at du skal kunne være i kontakt med hunden og hele tiden kunne tjekke op på, hvordan den har det. Du skal sørge for at den jævnligt får vand og ikke har det for varmt, således at den ikke dehydrerer under køreturen.

 

Risiko for sygdomme

På trods af, at din hund måske har fået de anbefalet vaccinationer, så bør du stadig være opmærksom på, at der er en smitterisici ved at medbringe sin hund til udlandet, da vacciner ikke er en hundrede procent garanti for, at din hund ikke kan blive smittet.

bulldog

I de fleste lande udenfor EU florerer der ofte alvorlige infektionssygdomme blandt særligt landenes gadehunde. Din hund har derfor en risiko for at blive smittet med sygdomme, hvis du medbringer den til udlandet. Derfor er det super vigtigt at tænke sig godt om, inden man medbringer sin hund i udlandet.

 

På fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere og bliv klogere på, hvad du bør være opmærksom på, inden du medbringer din hund til udlandet. Du kan også finde svar på og undersøge de enkelte særregler for lige præcis det land, som du ønsker at rejse til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *